Genelle betingelser
gældende for forholdet mellem lejer og butikken:
igenanvendt
Storegade 23
6100 Haderslev
CVR: 31460751
BOOKING
Reoler kan bookes fysisk i butikken eller via dette link “Book din reol”
AFTALEGRUNDLAG
Disse handelsbetingelser udgør sammen med igenanvendts faktura og ordrebekræftelse samt ethvert bilag vedlagt de førnævnte dokumenter det samlede aftalegrundlag mellem igenanvendt og kunden (”aftalegrundlaget”). En af igenanvendt udarbejdet ordrebekræftelse har forrang for disse handelsbetingelser, såfremt dokumenterne er indbyrdes modstridende.
Kunden kan acceptere ”aftalegrundlaget” enten ved underskrift, ved sin handlemåde eller ved skriftlig eller elektronisk accept, herunder ved accept på e-mail. Når kunden booker reolen efter at være gjort bekendt med aftalegrundlaget, udgør booking en accept af aftalegrundlaget. Modtager kunden først aftalegrundlaget efter booking, udgør ibrugtagning af reolen det senest mulige tidspunkt for accept af aftalegrundlaget.
Ændringer af og tillæg til aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
igenanvendt handler som fuldmægtig og handler dermed på kundens vegne samt for kundens regning og risiko. Dette indebærer, at igenanvendt alene formidler handlen mellem kunden og den slutbruger, som køber kundens varer. igenanvendt handler ikke som kommissionær for kunden.
PRISER OG ÅBNINGSTIDER
Priserne angivet på hjemmesiden er inklusive moms.
igenanvendt er berettiget til at ændre alle priser uden varsel med virkning fra begyndelsen af den næstkommende kalendermåned, efter besked om prisændring er fremsendt til kunden.
1 uges reolleje er 7 dage. 1 uge er for eksempel fra mandag til og med den efterfølgende søndag = 7 dage. 2 måneder er 8 uger og 3 måneder er 12 uger. Bemærk, evt lukkedag (se åbningstider). igenanvendt forbeholder sig retten til at holde ekstraordinært lukket ved sygdom eller lignende. igenanvendt bestræber sig derudover på at holde ekstraordinært åbent, hvis det vil være gavnligt for butikken og lejerne – eksempelvis på udvalgte søndage, helligdage samt midnatsåbent i byen eller lignende.
BETALING
igenanvendt er ikke forpligtiget til at stille reolen til rådighed for kunden, før kunden har betalt lejen.
Efter samme betingelser kan ibrugtagning standses.
Betaling ved modregning kan ikke finde sted, hvis kundens modkrav er omtvistet.
KOMMISSION
igenanvendt formidler alene salg af varer, som kunden har ejendomsretten til. igenanvendt har således på intet tidspunkt ejendomsretten til varerne, og ethvert beløb betalt til igenanvendt er et vederlag for service ved formidling af salget mellem kunden og den slutbruger, som køber varerne af kunden.
igenanvendt opkræver 20 % af salgsprovenuet i vederlag for formidling af salg af kundens varer i forbindelse med reolleje.
Ved “lidt – men godt” opkræves 50 % af salgsprovenuet i vederlag for formidling af salg af kundens varer.
UDBETALING OG AFREGNING
igenanvendt udbetaler månedligt provenuet fra salget af kundens varer til kunden efter fradrag af vederlag for salgsformidling.
igenanvendt opkræver et samlet lejebeløb for antal lejede uger. De til enhver tid gældende reols lejepriser fremgår her.
igenanvendt opkræver et ydelsesbeløb ved afsluttende afregning for tilvalgte ydelser. De til enhver tid gældende ydelsespriser fremgår her.
FORTRYDELSESRET
Når du har booket en reol hos igenanvendt, har du 14 dags fortrydelsesret. Ønsker du at gøre brug af denne, kræver det, at du møder op butikkens åbningstid. Bemærk, at såfremt din lejeperiode starter indenfor 14 dage fra den dag, du booker, fraskriver du dig din 14 dages fortrydelsesret. Ligeledes ophører fortrydelsesretten, når der mindre end 14 dage til din lejeperiode begynder.
ERHVERVSDRIVENDE
Hvis du påtænker at sælge ting fra din reol, som hører ind under eget erhverv, skal det oplyses ved booking samt godkendes af igenanvendt. Det samme er gældende, hvis du vil sælge varer fra en momsregistreret virksomhed. Du er selv ansvarlig for at indberette korrekte oplysninger til SKAT.
STANDARD FOR VARER OG ORDEN
Dine varer skal være i pæn stand – det skal være rent, lugtfrit og uden fejl som huller, skader osv. Tøj skal være nystrøget eller dampet. Du kan leje damper i butikken ved opsætning af varer i din reol.
Ved leje af en stand hos Igenanvendt, sælger du ikke længere i privat regi hvorfor købelovens bestemmelser finder anvendelse på alle solgte varer. Dette indebærer lovpligtig overholdelse af reklamationsrettigheder.
For dig som sælger betyder det at du personligt kommer til at hæfte for reklamationer til butikken.
Du skal derfor være særligt opmærksom på at eventuelle fejl og mangler ved vare som sælges i butikken er klart og tydeligt oplyst således køber er bekendt med disse og de eventuelle risici ved brug af varerne på købstidspunktet.
Ved reklamation over varer hæfte du som sælger alene for en tilbagebetaling, afslag i pris eller omkostninger afhjælpelse af fejl og mangler.
igenanvendt bestræber sig på, at være en butik med kvalitetsvarer, som matcher tidens trends og derfor skal din reol som minimum indeholde 15 varer som er af efterspurgte mærker og stil. Reolerne må indeholde både tøj, sko, accessories og tasker mm. til kvinder. Er du i tvivl om, hvorvidt din vare passer ind i igenanvendt, er personalet behjælpelige med rådgivning herom.
Når reolen er booket, kan du fylde den med dine varer 1 time inden lukketid dagen før lejeperiodens begyndelse (se åbningstiderne). igenanvendt kan uden varsel leje reolen ud til en anden, hvis du uden forudgående aftale ikke har opstillet dine varer i løbet af den første dag af lejeperioden.
Din reol er dit ansvar. Vi forventer at du genopfylder selv. Uhygiejniske, lugtende eller beskidte varer bortskaffes af personalet. Såfremt din vare har en mindre fejl uden betydning, skal dette fremgå på prismærket med stregkoden.
Hvis du ønsker at sælge dyrere mærkevarer som tasker eller sko, skal der medfølge kvittering eller ægthedsbevis på varen.
Du må maks. fylde 30 bøjler på din reol ad gangen og det er tilladt med sko og andre accessories på hylderne, så længe der er god plads. Tøjstakke på reolerne er ikke tilladt. Du er velkommen til at fylde op med varer så ofte, du ønsker.
Det er vigtigt, at du selv sørger for, at alle varer er mærket korrekt med din unikke stregkode og pris. Du kan enten fastgøre papmærker med en tekstilpistol eller påsætte klistermærke med stregkoden på et manilla-mærke eller lignende, som du sætter på med en strips eller snor. Vi anbefaler, at du ikke fastgør klistermærker direkte på tøjet, da de nemt falder af.
Vi anbefaler at du på forhånd indskriver alle varer på igenanvendt portalen – her er den en god idé at du laver en kort beskrivelse af varen, størrelsen og prisen. Prismærkerne printes ved kassen i igenanvendt.
Smykker og andre små-accessories til under 250 kr. skal som udgangspunkt placeres på egen reol. Der er mulighed for tilkøb af cellofan-poser.
Alle varer sælges som beset og kan derfor ikke byttes, returneres eller reklameres.
Størrelsesangivelsen på genstandene skal være intakt og ellers skal dette fremgå på prismærket med stregkoden.
Reolen må ikke flyttes, og der må ikke fastgøres ting til reolen. Herudover er det under ingen omstændigheder tilladt at placere varer udenfor din egen reol med mindre andet er aftalt med personalet – ellers disse vil blive fjernet uden varsel.
Ved indlevering af varer til “ALL IN” beslutter igenanvendt hvilke varer der kan sælges i butikken og sælger accepterer igenanvendts prissætning af varen og de generelle betingelser af aflevering af varer til butikken.
MARKEDSFØRING PÅ SOCIALE MEDIER
igenanvendt bestræber sig på at vise og sælge et udsnit af butikkens varer via sociale medier på igenanvendts egne kanaler. Personalet forsøger så vidt muligt at vise et udvalg fra alle reoler, men igenanvendt kan ikke garantere at man som reollejer får sine varer eller reol markedsført på igenanvendts kanaler. Hvis man ønsker at markedsføre bestemte varer, kan man gøre dette via egne sociale medier, og tagge igenanvendt. Personalet deler gerne på igenanvendts kanaler. Markedsføring på sociale medier er ikke inkluderet i igenanvendts koncepter, og dette kan ikke tilkøbes.
TØMNING AF REOL
På lejeperiodens sidste dag, skal reolen tømmes for dine resterende genstande. Såfremt reolen ikke er nedpakket senest 2 timer inden butikkens lukketid, vil igenanvendt nedpakke reolen for dig. Gebyrer for nedpakning af varer efterladt efter lejeperiodens udløb udgør kr. 200,- pr. salgsreol. Gebyrer for opbevaring udgør kr. 50,- pr. dag. Hvis du ønsker at donere nogle af dine varer til velgørende formål efter lejeperiodens udløb, kontakt da personalet i butikken ved nedpakning.
GLEMTE VARER OG VARER UDEN PRISMÆRKE
Varer uden prismærke eller stregkode, samt varer efterladt efter lejeperiodens udløb, opbevares i 14 dage, hvorefter de tilfalder igenanvendt. Det er lejers eget ansvar at sørge for at alle tilbageværende varer i butikken kommer med hjem efter endt lejeperiode.
VARESIKRING
Det er muligt at tilkøbe tøjalarmer. Disse er sikret gennem et antennesystem v. indgangen til butikken. igenanvendt er medlem af Haderslev Butikker, som har egen vagtordning i byen, dette mindsker antallet af tyverier og øger trygheden for både personale og kunder. Vores medarbejdere er almindelig overvågne over for butikstyve. Der er mulighed for at får låst værdifulde ting ind i et aflåst glasmontre. igenanvendt kan ikke stilles til ansvar for stjålne, tabte eller ødelagte varer, ombyttede prismærker og igenanvendt er ikke erstatningspligtig ved brand- og vandskade. I forbindelse med brand, vand eller indbrudstyveri kan din indboforsikring i de fleste tilfælde dække dit tab – kontakt dit forsikringsselskab for mere information.
SÆRLIGT VED “lidt – men godt”
Ved indgåelse af aftale om salg via “lidt – men godt” accepterer man, at ens varer sælges i igenanvendts fysiske butik og via sociale medier. Der er ingen garanti for at ens varer markedsføres både i butik og på de sociale medier.
Kommission ved salg via “lidt – men godt” er fastsat til 50%.
EJENDOMSRET & VAREBETINGELSER
Sælger er alene ansvarlig for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at sælge varerne på reolen. Det er ikke tilladt at sælge ulovlige kopivarer, sikkerhedskompromitterende- eller sundhedsskadelige varer. Ligeledes ønsker vi ikke at have varepartier købt med henblik på videresalg hos igenanvendt. Det er heller ikke tilladt at lægge visitkort eller anden markedsføring på reolen. Hvis du ønsker denne slags markedsføring – så tag en snak med os omkring et alternativ. Overtrædelse vil medføre bortskaffelse af disse varer og effekter uden varsel. igenanvendts medarbejdere har desuden ret til at afvise eller bortskaffe varer, som vurderes, ikke at leve op til butikkens standard – se blandt andet vores beskrivelse af standard for varer.